Vi guider dig gennem en verden af uoverskuelige medlemspriser, fordelsprogrammer, a-kasse regler og alt hvad du derudover har brug for at vide om din a-kasse. Uanset om du er langtidsledig, selvstændig eller nyuddannet, er du kommet til det rette sted.
A-kasse står for arbejdsløshedskasse og at være medlem af en a-kasse er en vigtig del af at have et godt og sikkert arbejdsliv. A-kassen giver dig en økonomisk sikkerhed og stabilitet, hvis du skulle være så uheldig at miste dit job, blive syg eller lignende. Og for den nyuddannede giver en a-kasse stor sikkerhed, før man rigtigt får sparket døren ind til sin første arbejdsplads.
Der er derfor mange fordele ved at være medlem af en a-kasse, men desværre kan det også være lidt af en jungle at finde rundt i de mange tilbud fra a-kasser. Vi har derfor samlet alt, hvad du behøver at vide om a-kasser.
Hvorfor skal jeg være medlem af en a-kasse?
Der er mange gode grunde til at være medlem af en a-kasse. Den vigtigste og mest afgørende årsag til at melde sig ind i en a-kasse er, at man kan få udbetalt dagpenge, hvis man bliver ledig. Dagpenge betyder, at du får udbetalt en månedlig ydelse, så du kan klare dig økonomisk gennem hverdagen. Det er denne forsikring mod ledighed og manglende indkomst, som du betaler for gennem dit kontingent til din a-kasse.
Nogle mennesker betaler til en a-kasse i mange år uden nogensinde at få brug for den forsikring, som dagpengene er, mens andre oftere får brug for de optjente dagpenge, fordi de har et arbejdsliv med mange korte ansættelser. Uanset hvad din arbejdssituation er og hvilken branche du arbejder i, er en a-kasse en meget værdifuld forsikring – du vil prise dig lykkelig over at have meldt dig ind, hvis du en dag står og får brug for dine dagpenge.
Hvad koster det at være medlem af en a-kasse?
Ligesom med andre medlemskaber, forsikringer og abonnementstjenester tilbyder de mange danske a-kasser alverdens forskellige priser og pakker. De fleste a-kasser tilbyder gratis eller lave priser for medlemskab til studerende og det kan derfor være en god idé at melde sig ind allerede imens man er i gang med sin uddannelse. Så er du i systemet og skal ikke bekymre dig om det, når du går i gang med den i forvejen hektiske tid ved slutningen af uddannelsen.
Ved at melde sig ind som studerende opbygger du en anciennitet til næsten ingen penge. Den billige betaling fortsætter både under eventuelle grund, hoved- og praktikforløb.
Priserne på de forskellige a-kasser er relativt forskellige, dog er de fleste medlemskaber prissat til et sted mellem 400 og 500 kroner om måneden. Det er altså en beskeden sum du betaler i kontingent for et ganske dyrebart sikkerhedsnet.
Find den bedste pris på dit a-kasse medlemskab
Nogle går meget op i den service de forskellige a-kasser tilbyder, andre ønsker blot en fair pris. Når du vælger dit medlemskab skal du se på den månedlige udgift i kontigenter og eventuelle oprettelsesgebyrer samt efterlønsbidrag etc. Her på siden har vi lavet en komplet og overskuelig oversigt, så du nemt kan finde frem til det bedste tilbud på a-kasse. Hvis du ved ledighed udelukkende ønsker dækning i form af en månedlig ydelse, er der intet i vejen for at sammenligne priser og vælge den billigste a-kasse!
Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening?
Ofte taler man løst forskellige a-kasser og fagforeninger. Det skyldes at mange a-kasser samarbejder med fagforeninger og derfor tilbyder medlemskab af en fagforening som en del af pakken. Det gælder eksempelvis for AJKS, der samarbejder med Dansk Journalistforbund eller en a-kasse som Frie Funktionærer, der har sin egen Frie Fagforening. Det kan være en fordel at vælge en “normal” kombination af a-kasse og fagforening, men det behøver ikke at være afgørende for det, du får ud af dit medlemskab.
Forskellen på a-kassen og fagforeningen er dog utrolig vigtig at være opmærksom på, forneden kan du finde en kort grafisk video der lige præcis forklarer dette.:
- Fagforeningen
Fagforeningen er din bisidder og go-to, når du føler dig udsat på jobbet. Det kan være på grund af et dårligt arbejdsmiljø, mobning, sexchikane, urimelige løn eller andre ærgerlige situationer, du har oplevet med din arbejdsgiver eller dine kollegaer. Her kan fagforeningen bistå dig, rådgive dig og give dig tryghed i en svær tid. Der kan også være overenskomstmæssige fordele ved at være medlem af bestemte fagforeninger. I nogle virksomheder vil din arbejdsgiver måske endda opfordre dig til at vælge en bestemt fagforening.
- A-kassen
A-kassen er din go-to når du bliver ledig, ikke kan finde et arbejde og ikke kan betale dine udgifter. Selvom du måske føler dig tryg i dit job, vil der altid være en usikkerhed i, at du kan blive fyret ved en sparingsrunde eller at du kan blive nødt til sige op af forskellige årsager. Her kommer din a-kasse dig til undsætning og kan hjælpe dig med dagpenge, sygedagpenge, efterløn eller andre ydelser. A-kassen hjælper dig desuden med råd og vejledning, når det offentlige system og bureaukrati er blevet for stor en mundfuld at forstå eller navigere i.
Når du som privatperson får tilmeldt dig en a-kasse, skaber du et stabilt økonomisk fundament for din fremtid. Gør du det ikke for din egen skyld, så overvej om ikke det er det værd for at skabe den økonomiske tryghed din familie har brug for.
Hvad beskæftiger a-kasserne sig ellers med?
Udover at a-kasserne i Danmark udbetaler dagpenge og står til rådighed, når du har brug for råd og vejledning, står de også for en helt masse andre ydelser. Blandt andet beskæftiger de sig med administrationen af efterløn, feriedagpenge og forskellige orlovsydelser.
I løbet af de seneste år har det danske samfund rettet yderligere fokus på fx dagpengesystemet, aktiveringskrav, antallet af ledige og at enhver a-kasse må påtage sig en del flere opgaver for at få flere ledige i arbejde.
Din a-kasse er dit faste holdepunkt, når du skal tilmeldes jobcenteret som ledig. Du har jævnligt møder med dine rådgivere fra a-kassen ligesom du har vejledningssamtaler på jobcentret. Du kan også være helt sikker på at a-kassen vil gøre alt for at hjælpe dig godt på vej, når du skal søge nyt job.
Hvilken a-kasse skal jeg vælge?
Der findes et hav af forskellige a-kasser for ledige, a-kasser for funktionærer og a-kasser for selvstændige. Nogle a-kasser er meget brede i deres målgruppe, andre henvender sig specifikt til for eksempel iværksættere, journalister eller pædagoger.
I nogle brancher kan du frit vælge den a-kasse, du synes bedst opfylder dine behov, hos andre er en bestemt a-kasse et oplagt valg og arbejdsgiveren vil måske forsøge at påvirke dit valg. Det gælder blandt andet for håndværkere, pædagoger og skolelærere.
Forskel i service
Der kan være forskel på a-kasserne i måden de rådgiver og vejleder på, om de tilbyder gratis medlemskab til studerende og om de har andre fordelsprogrammer for deres medlemmer. Eksempelvis brander a-kassen Frie Funktionærer sig på, at de er en a-kasse for alle typer af funktionærer og at de giver tilsvarende god og bred rådgivning. Derudover brander de sig på, at de har Danmarks mest tilfredse medlemmer. Andre a-kasser brander sig modsat på deres kendskab til bestemte fagområder og brancher. Det kan derfor bestemt være værd at læse lidt op på de forskellige a-kasser for at finde ud af hvilken én, der bedst opfylder dine behov.
Dan dig et overblik
Under menupunktet Frie a-kasser og Faglige a-kasser kan du læse mere om et udpluk af Danmarks a-kasser og hurtigt danne dig et overblik over hvad et medlemskab hos den pågældende a-kasse koster, hvem a-kassen primært henvender sig til og om de tilbyder gratis medlemskab for studerende.
Det siger vores brugere:
Ann Karina
Jeg fandt min ny a-kasse her på a-kasseguide.dk, det var nemt og hurtigt og jeg kunne tag min anciennitet med fra den gamle til den nye! Jeg kan klart anbefale at man lige bruger lidt tid på at kigger priser, der er meget at spare
Thomas Larsen
Jeg var blevet uvenner med min gamle arbejdsløshedskasse, og havde behov for at finde en ny hurtigt og nemt, og det må man sige det var. Efter jeg havde trykket mig videre til den valgte, gik der rigtig kort tiden inden jeg blev ringet op og så var det hele på plads. Heldigvis skulle jeg ikke optjene en ny ret til dagpenge.
Nanna Poulsen
Som selvstændig er der ikke mange muligheder på markedet, og tiden er altid knap. Derfor havde jeg behov for at få kortlagt markedet hurtigt og præcist, og det fik jeg ud af et besøg på siden her. I løbet af meget få timer var jeg klar til at vælge mellem a-kasserne.
Henriette Jensen
Jeg er rigtig glad for den service jeg har fået fra siden, og har fortalt indtil flere fra min familie om den unikke mulighed der ligger og venter på hjemmesiden.
Hvornår skal jeg melde mig ind?
Som nyuddannet
Som nyuddannet har du nogle særlige rettigheder, når det kommer til a-kassen. Det allerbedste vil være at melde dig ind i en a-kasse, mens du stadigvæk studerer og helst senest et år, før du bliver færdig med din uddannelse. Melder du dig ind 12 måneder, før du afslutter din uddannelse, kan du få dagpenge fra dagen efter, at du har haft din sidste eksamen. Efter din sidste eksamen har du 14 dage til at melde dig ind i en a-kasse, hvis du have dagpenge som nyuddannet. Efter de to uger er gået, skal du nemlig arbejde i et helt år før du har optjent retten til dagpenge! Det er derfor en meget god idé at sætte sig ind i reglerne allerede ved begyndelsen af uddannelsen. Husk også at de fleste a-kasser tilbyder gratis medlemskab, mens du er under uddannelse – der er derfor ingen undskyldning for ikke at få det gjort.
De 14 dage begynder, når du:
- Modtager din sidste karakter fysisk ved din afsluttende mundtlige eksamen.
- Modtager din karakter digitalt fra din afsluttende skriftlige eksamen.
Ikke nyuddannet
Er du ikke nyuddannet gælder det om at få meldt sig ind i en a-kasse hurtigst muligt. Du skal som udgangspunkt være medlem af en a-kasse i et år, for at have optjent retten til at få dagpenge. Du kan melde dig ind i en a-kasse uanset om du er ledig eller i arbejde.
Selvstændig
Er du selvstændig er det også en god idé at melde sig ind i en a-kasse. Reglerne for være medlem af en a-kasse som selvstændig, at drive egen virksomhed og modtage dagpenge er dog relativt komplekse og det kan være en god idé at tage en snak med en rådgiver fra din a-kasse, så snart du melder dig ind.
Reglerne inden for a-kasser er meget firkantede og ikke til at komme udenom. Det gælder uanset om du melder dig ind i en a-kasse for ledige, a-kasse for funktionærer eller en a-kasse for selvstændige. Det kan tage lidt tid at vænne sig til at skulle leve op til regler om at melde diverse informationer til a-kassen og møde op til forskellige møder og kurser – de fleste vil nok i sidste ende alligevel mene at a-kassesystemet fungerer meget tilfredsstillende.
Hvor meget får jeg udbetalt hvis jeg bliver ledig?
Når du har tilmeldt dig en a-kasse er du sikret en fast månedlig indkomst i en begrænset periode. Perioden hvori du kan modtage dagpenge afhænger af hvor længe, du har været i arbejde. Du skal altså selv optjene retten til dagpenge. Jo længere tid du arbejder, jo længere tid kan du modtage dagpenge, når du er ledig. Som udgangspunkt kan du optjene dagpenge i op til to år og du skal have tjent minimum 223.428 kroner før SKAT (2019) i en periode på tre år for at opnå retten til dagpenge i 12 måneder. Tjener du mindre vil der gå længere tid, før du har optjent retten.
Forskel på den månedlige dagpengesats
Derudover er der stor forskel på hvor mange dagpenge, du får udbetalt om måneden. Beløbet afhænger i bund og grund af din gennemsnitlige lønindkomst i den periode, hvor du har været i job, men i mange tilfælde vil dagpengesatsen være væsentligt lavere end din hidtidige løn.
Har du været vant til at få en høj løn, bør du derfor undersøge om du har behov for at tegne en ekstra forsikring mod arbejdsløshed. Undersøg også mulighed for lønsikring hos a-kassen.
Der er en særlig dimittendsats for nyuddannede, som ligger på omkring 13.000 kroner (2019) om måneden før SKAT. Satsen kan måske synes lav, men til gengæld stilles der ikke helt de samme krav om aktivering af nyuddannede.
Hvad sker der, hvis jeg bliver ledig?
Hvis uheldet er ude og du mister dit arbejde – eller hvis du lige netop har færdiggjort din uddannelse, er det vigtigt, at du med det samme melder dig ledig hos din a-kasse og tilmelder dig jobcentret. På sidstnævnte skal du også melde dig ledig. Ledige hos en a-kasse vil hurtigt blive kontaktet og blive bedt om at møde op til forskellige møder og samtaler. Desuden vil du som ledig blive påkrævet at søge mindst 2 opslåede stillinger om ugen, samt vise at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Opfylder du ovenstående krav, vil du kunne modtage dine dagpenge.
Er der andre fordele ved at melde sig ind i en a-kasse?
Udover de åbenlyse fordele om økonomisk sikring og stabilitet kan der være mange fordele at hente hos din a-kasse. Det afhænger alt sammen af hvilken a-kasse du vælger.
Gratis workshops og arrangementer
Hos mange a-kasser kan du som medlem deltage helt gratis i lærerige og faglige workshops og arrangementer. Måske har du brug for hjælp til at udvikle en digital portefølje eller måske vil du gerne udvikle dine kreative kompetencer. Det kan også være et arrangement, der gavner dit netværk eller din evne til at sælge dig selv til en jobsamtale. Udforsk mulighederne hos netop din a-kasse og grib chancen for at bruge din tid som ledig på noget konstruktivt.
Hvilke kurser kan man opleve ved en a-kasse?
- IT
- Officepakken
- Excel
- Regnskab
- Salg og service
- Kundeservice
- Uddybbende kurser om specifikke emner inden for dit fag.
Det er derfor vigtigt at du tilmelder dig nogle af de her kurser, som der tilbydes ganske gratis for alle medlemmer. Mange af disse kurser har en værdi af flere tusinde af kroner og det er bestemt noget du kan skrive på dit CV, som kan øge din chance for at finde et arbejde igennem din a-kasse.
Tilbud på forsikringer
Frie Funktionærer tilbyder eksempelvis rabatter på forskellige forsikringer. Det gælder for rigtig mange a-kasser at man kan opnå store besparelser på forsikringer man alligevel har brug for. Det kan være indboforsikring, rejseforsikring og ulykkesforsikringer. På den måde kan du altså spare mange steder i dit månedlige budget, blot ved at tilmelde dig en a-kasse.
Lønssikring
Med en lønsikring sikrer du dig en højere indkomst end dagpengesatsen alene, hvis du skulle gå hen og blive ledig. En lønsikring kan variere meget i pris, men kan samtidig være en god investering, hvis du er vant til at tjene væsentligt mere om måneden før SKAT end den normale dagpengesats. Nogle a-kasser tilbyder helt op til 20.000 kroner i lønsikring.
Særlige goder for selvstændige
Der findes som nævnt allerede særlige a-kasser for ledige, der drømmer om at starte egen virksomhed eller måske allerede forsøger sig med en iværksætterdrøm. Hos disse a-kasser med fokus på selvstændige kan der være gode tilbud at hente i form af skræddersyet vejledning og bootcamps, samt en smule mere frihed når det kommer til de krav, som en a-kasse normalt stiller til den ledige.
Efterløn og a-kasse – for funktionærer
Mange funktionærer, der er tæt på alderen, hvor efterløn er et relevant spørgsmål, leder efter en a-kasse med særligt fokus på funktionærer og efterløn. Det er relevant for mange funktionærer at vide hvor meget, man skal betale i efterlønsbidrag til den a-kasse, man er medlem hos, da det kan variere en smule fra a-kasse til a-kasse.
Grundlæggende er reglerne for efterløn og a-kasse som følgende:
- Har du mulighed for at gå på efterløn, skal du i efterlønsperioden fortsat være medlem af en a-kasse ligesom du skal betale kontingent. Du slipper som regel for at betale efterlønsbidrag fra det øjeblik du har modtaget efterlønsbevis eller på andne måde går over til efterlønsordning. Der kan dog være forskellige regler for diverse typer af funktionærer, forhør dig derfor hos din a-kasse.
- Hver måned skal du sende informationer til din a-kasse, som kan have indflydelse på din efterlønsudbetaling nu og i fremtiden. Hvis du ikke følger a-kassens almene regler om at melde eventuelle arbejdstimer ved deltidsjob eller frivilligjob, kan det have store konsekvenser for din ret til efterløn. A-kassen skal senest have disse informationer en måned og ti dage efter måneden, som udbetalingen stammer fra.
- Visse a-kasser for funktionærer kan dog have en ordning, hvor du kan nøjes med at afsende efterlønskort hvert halve år. Denne løsning ses ofte hvis du udelukkende har indtægt fra pension og ikke arbejder. Her forpligtes du til at melde det straks til din a-kasse, hvis du alligevel får job
- Ved ferie skal du ligeledes hurtigst muligt, du kender feriedatoer, kontakte din a-kasse.
Da efterlønsordningen i Danmark er omfattet af mange regler, har du derfor en del pligter, du skal leve op til. Din a-kasse kan komme i store problemer, hvis du ikke overholder din del af aftalen og lever op til dine pligter – ligesom det kan få store konsekvenser for din økonomi, hvis du ikke lever op til a-kassens krav. Sørg derfor altid at melde forandringer i din indkomst, bopæl med mere.
Meddel derfor straks din a-kasse, hvis du er på efterløn og der sker ændringer såsom:
- Du finder lønnet arbejde (deltid såvel som fuldtid) eller du påtager dig frivilligt, ulønnet arbejde.
- Dine pensionsforhold ændrer sig
- Du vil søge om førtidspension eller du har fået godkendt førtidspension.
- Du vil flytte til eller arbejde i et EØS-land, til Grønland eller Færøerne samt Schweiz.
- Du vil opholde dig kort såvel som længere tid i et land, der ikke tilhører EØS-landene eller er Færøerne, Schweiz eller Grønland. Dette gælder også ved ferie, uanset om det er inden for Europas grænser.
Er du funktionær og leder du efter ny a-kasse og overvejer du at gå på efterløn inden for den nærmere fremtid, bør du desuden orientere dig hos din nuværende a-kasse om et skift til en anden a-kasse vil have konsekvenser for din mulighed for at gå på efterløn.
I hvilket prisleje ligger efterlønsbidrag?
Mange a-kasser for funktionærer har fordelagtige kontingenter og det samme gælder efterlønsbidrag. Som eksempel kan priserne hos a-kassen Frie Funktionærer nævnes: Efterlønsbidrag ved fuldtidsarbejde koster 508 kroner/måned og kun 338 kroner/måned ved deltid.
Efterløn og a-kasse – for selvstændige
Driver du eller har du drevet selvstændig virksomhed, kan du også få efterløn af din a-kasse som selvstændig. Der gælder dog ganske specifikke regler for at være ledig og få efterløn af din a-kasse, da den selvstændige virksomhed skal foregå under visse rammer. Din a-kasse skal kende til dit arbejde som selvstændig, uanset om du har drevet virksomhed før du startede på efterløn eller gerne vil starte ny virksomhed, mens du som ledig har modtaget efterløn i en periode.
Den løn og de timer, du arbejder som selvstændig, bliver trukket fra efterlønnen. Der er flere forskellige rammer og ordninger, som din a-kasse kræver at du som selvstændig lever op til – du skal leve op til én af de følgende:
- 400 timers ordningen
- 18,5 timers ordningen
- 962 timers ordningen
- Specifikke regler ved en enkelt arbejdsopgave
Du kan læse nærmere om lovbestemmelserne omkring efterløn, tilladelse fra a-kasse og at arbejde som selvstændig på Borger.dk. Her opsummerer vi kort de allervigtigste regler og hvad de enkelte ordninger går ud på, så du kan være nogenlunde informeret inden du eventuelt spørger din a-kasse til råds om at være selvstændig og på efterløn. Det er meget vigtigt at du læser nærmere om de mange komplekse regler for hver enkelt ordning på Borger.dk eller at du spørger din a-kasse.
Opsummering af 400 timers ordningen:
- Du må maksimalt bruge 400 arbejdstimer på din virksomhed årligt.
- Interesse-indtægter/indtægter fratrukket relevant vareforbrug må maksimalt være 80.629 kroner (2019) hvert regnskabsår.
Opsummering af 18,5 timers ordningen:
- Her vil din a-kasse kræve at din selvstændige virksomhed skal være én, du har drevet i større omfang, før du gik på efterløn. Spørg din a-kasse om specifikke regler for omfanget af indkomst og arbejdstimer.
- Du må maksimalt arbejde 18,5 timer/ugen.
Opsummering af 962 timers ordningen:
- Du har sat din arbejdstid som selvstændig ned til maksimalt 962 timer/kalenderår.
- Din virksomhed har kun dig og eventuelt din ægtefælle som arbejdskraft.
Opsummering af regler vedrørende enkeltstående opgaver i en selvstændig virksomhed:
- Du må maksimalt bruger 400 timer på din opgave, som maksimalt må afvikles i løbet af seks måneder.
- Grundlæggende må du kun have en enkelt opgave af denne type i løbet af din efterlønsperiode og der gælder en del komplicerede regler i forhold til for eksempel indkomst og beskatning, så kontakt din a-kasse for uddybende svar.
Regler for skift til ny a-kasse som ledig
Hvis du skifter a-kasse mellem betalingstidspunkterne, vil det resterende af dit forudbetalte kontingent overføres til den nye a-kasse. Der er i 2019 krav om, at du skal have været medlem af din nuværende a-kasse i mindst 12 måneder, før du kan flytte medlemskab til en anden a-kasse. Der er ligeledes krav om, at du skal have arbejdet et bestemt antal timer, før du blev ledig. De fleste a-kasser kræver også, at du som dimittend har været medlem af din a-kasse i mindst et år, før du afsluttede dit studie.
Kontakt altid din nuværende a-kasse eller din ønskede nye a-kasse, for at høre nærmere om vilkår og regler i forhold til din specifikke situation. Der findes mange billige a-kasser derude, men det er ikke sikkert du skal finde og vælge den billigeste løsning. Her kan du læse mere på det her link: find-a-kasse-priser.dk/billig-a-kasse.php som har specialiseret sig at finde og vise de billigste a-kasser på markedet.