A-kasse: Hvilke rettigheder har du, hvis du går konkurs?

Hvilke rettigheder har du, hvis du går konkurs

Annonce

Hvilke rettigheder har du i forhold til dagpenge, hvis din virksomhed bliver erklæret konkurs? Som udgangspunkt er du omfattet de almindelige dagpengerettigheder. Se her, hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du ophører som selvstændig, vil du i de fleste tilfælde have ret til dagpenge, hvis du er meldt ind i en a-kasse. Det har dog den konsekvens, at du er nødt til at lukke din virksomhed, hvis den er din hovedbeskæftigelse.

Du kan ophøre din virksomhed på følgende måder:

  • Du kan udtræde af virksomheden, hvis den har været drevet af din ægtefælle eller andre personer.
  • Du kan afmelde din virksomhed i CVR-registret.
  • Du kan udleje din virksomhed eller bortforpagte den. Det kræver, at du kan dokumentere det i form af en skriftlig kontrakt, der er uopsigelig fra både køber og sælger i de næste tre år.
  • Du kan omdanne virksomheden til formueforvaltning.

Du kan ikke ophøre med din virksomhed ved blot at overdrage, udleje eller bortforpagte den til din samlever, umyndige børn eller ægtefælle. Når du ophører din virksomhed, skal du igennem en venteperiode, før du er berettiget til at modtage dagpenge.

Sådan er du stillet, hvis din virksomhed går konkurs

Du har som udgangspunkt de samme rettigheder, når du går konkurs med din virksomhed, som hvis du blot ophører med din virksomhed. Ved konkurs er du i princippet ledig fra det tidspunkt, hvor der bliver afsagt konkursdekret i Skifteretten.

Det er nødvendigt, at du sender konkursdekretet fra Skifteretten til din a-kasse. Vær opmærksom på, at du seneste vil blive anset som værende ophørt ugedagen efter, Skifteretten har modtaget konkursbegæringen.

Sådan er du stillet, hvis din virksomhed skal på tvangsauktion

Hvis din virksomhed skal på tvangsauktion, vil du først være ophørt, når virksomheden er blevet solgt. Derfor skal du sende begæringen om tvangsauktion til din a-kasse til din a-kasse. Herudover skal du indsende en erklæring fra panthaveren om, at han eller hun forestår drift og fører tilsyn med virksomheden og auktionsskødet – eller en udskrift af protokollen fra fogedretten.

Skal du efterfølgende have dagpenge, må din ægtefælle, umyndige børn eller samlever ikke købe virksomheden på tvangsauktion.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er i konkurskarantæne?

Når du bliver pålagt konkurskarantæne, bliver du fritaget rettigheden til at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvor du ikke hæfter personligt og ubegrænset. Det betyder, at du ikke kan indgå som direktør eller bestyrelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab–- og altså ikke, at du mister retten til dagpenge. Du kan læse mere om, hvad konkurskarantæne er, hos NEMADVOKAT.

I mange tilfælde vil det være på tale, at du for en periode modtager dagpenge, efter din virksomhed er blevet erklæret konkurs. Det gælder særligt, hvis du kommer i konkurskarantæne, da du dermed ikke kan stifte ny virksomhed.

Jobsøgningsperiode på 6 måneder

Normalt vil du blive pålagt en jobsøgningsperiode, når du ophører med selvstændig virksomhed. I denne periode må du ikke påbegynde ny selvstændig virksomhed de første 6 måneder efter ophøret. Gør du det alligevel, kan du ikke få dagpenge, før jobsøgningsperioden er gået.

Denne regel gælder dog ikke, hvis du ophører ved konkurs. I tilfælde heraf, vil du være berettiget til dagpenge i det øjeblik, din virksomhed bliver afsagt i Skifteretten, eller solgt på tvangsauktion.

Opstart af ny virksomhed som ledig

Ønsker du at opstarte en ny virksomhed, imens du går ledig, kan du i visse tilfælde have ret til dagpenge i en begrænset periode. Du bør dog være opmærksom på, at du udelukkende kan ophøre med at drive selvstændig virksomhed én gang indenfor en dagpengeperiode, hvorefter din berettigelse bortfalder.

Det vil dog være muligt at optjene retten til at ophøre igen, såfremt du overholde de regler, der er på området. Er du i tvivl, bør du kontakte din a-kasse, som kan hjælpe dig med at svare på dine spørgsmål.

Gennemgå dit budget, hvis du vil spare penge

Hvis du bliver ledig, eller måske skifter til et job med en lavere løn, end du er vant til, så skal der kigges på budgettet. Selvom du allerede har lagt et velfungerende budget, så er det altid en god idé at kigge det efter i sømmende – gerne 1-2 gange årlig. Vi har det nemlig med at glemme de åbenlyse besparelser, og samtidig kan der være ændringer i indtægter og udgifter, som skal regnes ind. Ofte er det også sådan, at abonnementer af forskellig art bliver ved at blive betalt, selvom vi ikke længere bruger dem. Læg gerne ind i din kalender at budgettet skal kontrolleres hver 6. måned. Det kan f.eks. være i januar, hvor der traditionelt kommer prisstigninger, og så engang i løbet af juli måned. På den måde sikrer du, at budgettet ikke løber af sporet, fordi omkostningerne er steget.

Synliggør udgifterne i et overskueligt budget

Det lyder super kedeligt at lave budget, men det er det faktisk ikke – og det tager ikke engang ret lang tid. Den første gang skal du lige have oprettet et budgetark, men når først skemaet er oprettet, kan du bruge det samme skema år efter år. Det bedste er naturligvis at lave dit budgetskema elektronisk, så det er let at ændre i. Det fleste banker har et budgetark, som du kan bruge, når du er logget ind i din netbank. Hvis du hellere vil lave dit eget skema, er det lettest at bruge et regneark som f.eks. Excel eller Google Sheets. Fordelen ved Google Sheets er, at det kan benyttes ganske gratis. Hvis du har en Gmail-konto eller en anden konto hos Google, så har du faktisk allerede adgang til Sheets.

Hvordan laver man et budgetskema?

Budgetarket er ret simpelt at lave, og som udgangspunkt har du kun brug for plus og minus funktionerne. I toppen af arket opretter du en kolonne til hver af årets måneder, og i venstre side laver du en række til hver af dine udgiftsposter f.eks. husleje, varme, benzin, daginstitution osv. Nederst laver du en række med dine indtægter. Husk at du godt kan have flere indtægter fra løn, SU osv., og du skal selvfølgelig huske dem alle.

Husk alle faste udgifter

Det kan være svært at huske alle udgifter og indtægter i hovedet, men hvis du bruger dine kontoudtog fra banken, kan du hurtigt få overblikket. Gå dine bankudskrifter igennem måned for måned og et helt år tilbage. Derefter fører du alle indtægter og udgifter ind i dit regneark. Nogle udgifter betales kun en gang om året, så derfor er det vigtigt, at du går 12 måneder tilbage. Alle de faste udgifter, som koster det samme hver måned, er meget lette at beregne. Det bliver straks lidt sværere med de variable udgifter og de uforudsete udgifter.

Hvad er variable udgifter?

Variable udgifter er de udgifter, der ikke forekommer hver måned, eller som ikke altid er det samme beløb. Det kan f.eks. være udgifter til nyt tøj, gaver, benzin og lignende udgifter, der svinger i løbet af året. Udgifterne der er de samme hver måned, er lette at styre, mens variable udgifter hurtigt kan vælte budgettet, hvis du ikke passer på. Her bliver du nødt til at udregne et gennemsnit, og sætte det gennemsnitlige beløb af hver måned. Hvis du synes de variable udgifter er svære at styre, så kan du bruge saldokontrol til at hjælpe dig. Det kan f.eks. være et loft over, hvor mange penge du kan hæve på dit hævekort, så du ikke shopper for meget. Flere virksomheder hjælper deres kunder ved at tilbyde saldokontrol. PokerStarsCasino har igennem længere tid tilbudt indbetalingsgrænser, og flere mobilselskaber, f.eks. Oister, tilbyder lignende ordninger, der sætter en øvre grænse på forbruget. Hos mobilselskaberne kan du tillige sætte loft over de ydelser, du kan købe med mobilen som bl.a. busbilletter og lignende. Alt sammen gode tiltag, der gør det lettere at kontrollere de variable udgifter og undgå overforbrug.

6 ting i dit budget der med garanti vil spare dig penge

Når du er helt færdig med dit budgetark, er det let at se om udgifter og indtægter balancerer, eller om du er nødt til skære ned på forbruget. Der er nogle helt oplagte steder, hvor du med garanti vil kunne lave besparelser. Det er muligvis småpenge på hver enkelt post, men samlet set kan det blive til en anseelig sum på årsbasis – og måske være det der skal til, for at få styr på økonomien.

  • Mobilabonnement
  • TV pakker
  • Fitnessabonnement
  • Fagforening
  • Benzinudgift
  • Fastfood

Gennemgå dine abonnementer og tjek om du kan få dem billigere andre steder. Hvis du ikke bruger alt data og tale i mobilabonnementet, så vælg et billigere abonnement. Bruger du dit fitnessabonnement, eller er du bare medlem ligesom mange andre? – Hjemmetræning kan være et godt alternativ. Diskussionen om TV-pakker er meget oppe i tiden, og du vil sandsynligvis kunne spare penge ved at streame TV i stedet. Er du medlem af den rette A-kasse, eller vil det kunne betale sig at skifte til en billigere? Benzinudgiften kan måske skæres ned, hvis du begynder at cykle lidt mere, og fastfood er også et sted, hvor de fleste ville kunne spare penge.

Sådan sparer du penge, når du er på a-kasse

Pengene er små når din indkomst består af penge fra din a-kasse. Derfor kan det være en god idé at foretage små ændringer i din hverdag for at lette budgettet.

Forbered dig inden du handler

Mad vil oftest være en af de største posteringer når du kigger dine kontoudtog igennem. Det er nemt at lade sig friste når du tager i supermarkedet for at handle ind til aftensmad. Sommetider når du måske ikke engang afsted, men du beslutter dig for at købe take away i stedet fordi klokken er blevet mange. Hvis du sætter dig ned en gang i ugen, kigger tilbudsaviser igennem og beslutter dig for, hvad du skal have at spise i løbet af uge, så er der mange penge at spare. Det lyder omstændigt, men det behøver ikke at tage lang tid.

Køb brugt i stedet for nyt

Inden du går ud, og køber noget nyt, så brug noget tid på at kig dig omkring. Måske er den vare du leder efter i din lokale genbrugsforretning. Chancerne er formentlig endnu bedre hvis du kigger på Facebooks Marketplace, hvor andre mennesker kan sætte deres ting til salg. Hvis du er villig til at køre lidt efter det, så kan du nemt finde mange brugbare og pæne ting til fornuftige priser.

Skift til billigere løsninger

Når du løber tør for ting, som du har i din husholdning, så er det en oplagt mulighed for at skifte til mere økonomiske bevidste løsninger. For eksempel kan du skifte dine gamle glødepærer ud med LED-pærer som er en meget bedre løsning, hvis du er interesseret i at spare penge.

Vær ude i god tid

Selvom transport kan være dyrt, så kan det sagtens lade sig gøre at finde billigere løsninger. Hvis du for eksempel er ude i god tid, så kan du finde billige togbilletter så længe du leder efter Orange-billetter. Det er nemt, og du kan lede i alle former for browser på din computer.

Find en anden a-kasse

Hvis du endnu ikke er i situation, hvor du står og har brug for en A-kasse lige nu, så overvej at skift din nuværende a-kasse ud. Dit første valg et sjældent det mest økonomiske fornuftige. Det kræver nemlig et mindre detektivarbejde at finde en a-kasse der både er god og billig. Læs mit tidligere blogindlæg ”Find en billig a-kasse” for yderligere inspiration.

Derfor bør du melde dig ind i en a-kasse

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i en a-kasse. Det kan imidlertid være svært at navigere i de mange forskellige a-kasser, der findes og finde lige præcis den, som passer bedst til dig. Lige meget hvor du befinder dig i forhold til arbejdsmarkedet, er der gode grunde til at blive medlem af en a-kasse.

Hvorfor melde sig ind i en a-kasse?

Helt grundlæggende står a-kasse for arbejdsløshedskasse. Det betyder, at en a-kasse er med til at sikre, at du har et godt og trygt arbejdsliv – både når du er i arbejde, og når du ikke er. Det er aldrig til at vide, hvor ens arbejdssituation kan føre hen. Derfor er det vigtigt at have et godt sikkerhedsnet, der er klar til at gribe dig, hvis du f.eks. skulle gå hen og blive syg eller blive fyret. Samtidig tilbyder mange a-kasser forskellige typer rådgivning og lignende. Der er altså mange fordele forbundet med det at være medlem af en a-kasse, så spørgsmålet er blot at finde den rigtige.

Hvordan vælger du din a-kasse?

Der findes mange forskellige a-kasser, og det kan derfor virke uoverskueligt at finde den, som passer bedst til en selv. Der er imidlertid flere ting, der har betydning, når du skal vælge a-kasse. Det kommer først og fremmest an på hvad din baggrund og jobsituation er. Men selv her kan udvalget virke bredt. Nogle a-kasser er målrettet ledige, nogle funktionærer og andre selvstændige. Nogle a-kasser er meget brede, mens andre er specifikt målrettet en bestemt type job, f.eks. pædagog. I nogle tilfælde kan du frit vælge hvilken a-kasse, der passer bedst til dig, mens det i andre tilfælde giver god mening at vælge nogle til frem for andre. Det anbefales derfor, at man læser op på de forskellige a-kasser for at få et billede af hvilken a-kasse, der har mest at tilbyde.

Er du nyuddannet?

A-kasser er ikke kun for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid. Der findes også a-kasser til nyuddannede, og her kan det være særdeles fordelagtigt, da det for mange kan være udfordrende at tage det store skridt fra uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Her kan du få hjælp og rådgivning til, hvordan du skal tage de første skridt. Samtidig kan du få dagpenge i perioden mellem endt studie og nyt job, hvilket kan have stor betydning for mange nyuddannede. For at være berettiget til dagpenge som nyuddannet, skal du som udgangspunkt have været medlem af en a-kasse i en vis periode, inden du bliver færdig. I denne periode kan en a-kasse imidlertid også komme dig til gode, f.eks. med råd og vejledning til jobsøgning. Det kan være svært at finde det rette studiejob, hvorfor gode råd og vejledning kan være på sin plads.

Alt i alt er der altså mange fordele ved at være medlem af en a-kasse, særligt når det kommer til at skabe sikkerhed for dig og dit liv på arbejdsmarkedet.

Arbejdslivets forløb og vigtigheden af økonomisk sikkerhed

Et arbejdsliv har et forløb. Det er ikke det samme for alle, men de overordnede linjer er ofte ens. Du starter måske i et job, som du kan have ved siden af din skole eller dit studie. Så bliver du klar til at komme ud på arbejdsmarkedet på fuld tid. Her kan du skifte job nogle gange. Du kan også opleve perioder uden job. Afslutningen på dit arbejdsliv er pensionen.

Et arbejdsliv kan altså inddeles i tre faser.

1: Ung og under uddannelse

Når du er fyldt 13, må du begynde at arbejde. Dit første job vil være det, man kalder et fritidsjob. Det er, fordi du har skolen som din hovedbeskæftigelse. Det er et job, hvor arbejdstiderne ligger om eftermiddagen eller om aftenen og i weekenderne. Så kan du tage i skole om dagen og på arbejde, når du har fri.

Det er godt at have et fritidsjob. Du tjener dine egne penge, og du får erfaring med arbejdsmarkedet. Det er meget værd for en senere arbejdsgiver, at man har prøvet at arbejde før. Så du vil have en fordel i næste fase, hvis du har haft et fritidsjob som ung.

2: Voksen og klar til arbejde

Anden fase er den største. Her skal du være i mange år. Du har afsluttet din skolegang og eventuel uddannelse. Nu skal du finde et fuldtidsjob og vænne dig til en hverdag med arbejde i stedet for skole.

Der kan være op- og nedture i denne fase. Du kan have svært ved at finde dit første job, eller du kan være så uheldig at blive fyret på et tidspunkt. I de tilfælde vil din a-kasse kunne hjælpe dig. Via a-kassen har du den slags forsikring, der giver dig dagpenge, hvis du ikke er i arbejde. Du behøver altså ikke at gå uden indtægt.

Afhængig af hvilken type job, du har, er der forskellige a-kasser. Nogle er brede og lidt gode til alle brancher. Andre a-kasser er mere specialiserede og bedst til dem, der arbejder i den branche, de er specialiseret i. Find en a-kasse, der passer til dig og dit job.

3: Pension

Efter mange års arbejde bliver det tid til at gå på pension. Hvor gammel du er, når du kan gå på pension, afhænger af din alder i dag.

Nogle trapper langsomt ned på arbejdet og tager først nogle år på nedsat tid. Det kan du snakke med din arbejdsgiver om. Det er ikke muligt på alle arbejdspladser.

Når du går på pension, har du igennem hele dit arbejdsliv sparet op til det. Ofte er det din arbejdsgiver, der sørger for at indbetale til en pensionsordning. Så kan du se i din kontrakt og på dine lønsedler, hvor meget der bliver sparet op. Nogle vælger selv at spare op.

Pensionen kan være en dejlig tid, hvor du kan nyde børnebørnene og al fritiden. Hvis du har forberedt dig godt og har sparet nok op. Du bør tænke på pensionen allerede i dit første job i fase to. Sikrer du dig hele vejen op igennem dit arbejdsliv, kan pensionen blive et sødt otium.