Derfor bør du melde dig ind i en a-kasse

Der er mange gode grunde til at melde sig ind i en a-kasse. Det kan imidlertid være svært at navigere i de mange forskellige a-kasser, der findes og finde lige præcis den, som passer bedst til dig. Lige meget hvor du befinder dig i forhold til arbejdsmarkedet, er der gode grunde til at blive medlem af en a-kasse.

Hvorfor melde sig ind i en a-kasse?

Helt grundlæggende står a-kasse for arbejdsløshedskasse. Det betyder, at en a-kasse er med til at sikre, at du har et godt og trygt arbejdsliv – både når du er i arbejde, og når du ikke er. Det er aldrig til at vide, hvor ens arbejdssituation kan føre hen. Derfor er det vigtigt at have et godt sikkerhedsnet, der er klar til at gribe dig, hvis du f.eks. skulle gå hen og blive syg eller blive fyret. Samtidig tilbyder mange a-kasser forskellige typer rådgivning og lignende. Der er altså mange fordele forbundet med det at være medlem af en a-kasse, så spørgsmålet er blot at finde den rigtige.

Hvordan vælger du din a-kasse?

Der findes mange forskellige a-kasser, og det kan derfor virke uoverskueligt at finde den, som passer bedst til en selv. Der er imidlertid flere ting, der har betydning, når du skal vælge a-kasse. Det kommer først og fremmest an på hvad din baggrund og jobsituation er. Men selv her kan udvalget virke bredt. Nogle a-kasser er målrettet ledige, nogle funktionærer og andre selvstændige. Nogle a-kasser er meget brede, mens andre er specifikt målrettet en bestemt type job, f.eks. pædagog. I nogle tilfælde kan du frit vælge hvilken a-kasse, der passer bedst til dig, mens det i andre tilfælde giver god mening at vælge nogle til frem for andre. Det anbefales derfor, at man læser op på de forskellige a-kasser for at få et billede af hvilken a-kasse, der har mest at tilbyde.

Er du nyuddannet?

A-kasser er ikke kun for mennesker, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid. Der findes også a-kasser til nyuddannede, og her kan det være særdeles fordelagtigt, da det for mange kan være udfordrende at tage det store skridt fra uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Her kan du få hjælp og rådgivning til, hvordan du skal tage de første skridt. Samtidig kan du få dagpenge i perioden mellem endt studie og nyt job, hvilket kan have stor betydning for mange nyuddannede. For at være berettiget til dagpenge som nyuddannet, skal du som udgangspunkt have været medlem af en a-kasse i en vis periode, inden du bliver færdig. I denne periode kan en a-kasse imidlertid også komme dig til gode, f.eks. med råd og vejledning til jobsøgning. Det kan være svært at finde det rette studiejob, hvorfor gode råd og vejledning kan være på sin plads.

Alt i alt er der altså mange fordele ved at være medlem af en a-kasse, særligt når det kommer til at skabe sikkerhed for dig og dit liv på arbejdsmarkedet.

Brian Mattsson

Brian har siden 2009 arbejdet som tillidsmand i fagforeningen DJ, og har derfor stor erfaring med rådgivning omkring a-kasser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *