Hvis du bliver ledig, eller måske skifter til et job med en lavere løn, end du er vant til, så skal der kigges på budgettet. Selvom du allerede har lagt et velfungerende budget, så er det altid en god idé at kigge det efter i sømmende – gerne 1-2 gange årlig. Vi har det nemlig med at glemme de åbenlyse besparelser, og samtidig kan der være ændringer i indtægter og udgifter, som skal regnes ind. Ofte er det også sådan, at abonnementer af forskellig art bliver ved at blive betalt, selvom vi ikke længere bruger dem. Læg gerne ind i din kalender at budgettet skal kontrolleres hver 6. måned. Det kan f.eks. være i januar, hvor der traditionelt kommer prisstigninger, og så engang i løbet af juli måned. På den måde sikrer du, at budgettet ikke løber af sporet, fordi omkostningerne er steget.
Synliggør udgifterne i et overskueligt budget
Det lyder super kedeligt at lave budget, men det er det faktisk ikke – og det tager ikke engang ret lang tid. Den første gang skal du lige have oprettet et budgetark, men når først skemaet er oprettet, kan du bruge det samme skema år efter år. Det bedste er naturligvis at lave dit budgetskema elektronisk, så det er let at ændre i. Det fleste banker har et budgetark, som du kan bruge, når du er logget ind i din netbank. Hvis du hellere vil lave dit eget skema, er det lettest at bruge et regneark som f.eks. Excel eller Google Sheets. Fordelen ved Google Sheets er, at det kan benyttes ganske gratis. Hvis du har en Gmail-konto eller en anden konto hos Google, så har du faktisk allerede adgang til Sheets.
Hvordan laver man et budgetskema?
Budgetarket er ret simpelt at lave, og som udgangspunkt har du kun brug for plus og minus funktionerne. I toppen af arket opretter du en kolonne til hver af årets måneder, og i venstre side laver du en række til hver af dine udgiftsposter f.eks. husleje, varme, benzin, daginstitution osv. Nederst laver du en række med dine indtægter. Husk at du godt kan have flere indtægter fra løn, SU osv., og du skal selvfølgelig huske dem alle.
Husk alle faste udgifter
Det kan være svært at huske alle udgifter og indtægter i hovedet, men hvis du bruger dine kontoudtog fra banken, kan du hurtigt få overblikket. Gå dine bankudskrifter igennem måned for måned og et helt år tilbage. Derefter fører du alle indtægter og udgifter ind i dit regneark. Nogle udgifter betales kun en gang om året, så derfor er det vigtigt, at du går 12 måneder tilbage. Alle de faste udgifter, som koster det samme hver måned, er meget lette at beregne. Det bliver straks lidt sværere med de variable udgifter og de uforudsete udgifter.
Hvad er variable udgifter?
Variable udgifter er de udgifter, der ikke forekommer hver måned, eller som ikke altid er det samme beløb. Det kan f.eks. være udgifter til nyt tøj, gaver, benzin og lignende udgifter, der svinger i løbet af året. Udgifterne der er de samme hver måned, er lette at styre, mens variable udgifter hurtigt kan vælte budgettet, hvis du ikke passer på. Her bliver du nødt til at udregne et gennemsnit, og sætte det gennemsnitlige beløb af hver måned. Hvis du synes de variable udgifter er svære at styre, så kan du bruge saldokontrol til at hjælpe dig. Det kan f.eks. være et loft over, hvor mange penge du kan hæve på dit hævekort, så du ikke shopper for meget. Flere virksomheder hjælper deres kunder ved at tilbyde saldokontrol. PokerStarsCasino har igennem længere tid tilbudt indbetalingsgrænser, og flere mobilselskaber, f.eks. Oister, tilbyder lignende ordninger, der sætter en øvre grænse på forbruget. Hos mobilselskaberne kan du tillige sætte loft over de ydelser, du kan købe med mobilen som bl.a. busbilletter og lignende. Alt sammen gode tiltag, der gør det lettere at kontrollere de variable udgifter og undgå overforbrug.
6 ting i dit budget der med garanti vil spare dig penge
Når du er helt færdig med dit budgetark, er det let at se om udgifter og indtægter balancerer, eller om du er nødt til skære ned på forbruget. Der er nogle helt oplagte steder, hvor du med garanti vil kunne lave besparelser. Det er muligvis småpenge på hver enkelt post, men samlet set kan det blive til en anseelig sum på årsbasis – og måske være det der skal til, for at få styr på økonomien.
- Mobilabonnement
- TV pakker
- Fitnessabonnement
- Fagforening
- Benzinudgift
- Fastfood
Gennemgå dine abonnementer og tjek om du kan få dem billigere andre steder. Hvis du ikke bruger alt data og tale i mobilabonnementet, så vælg et billigere abonnement. Bruger du dit fitnessabonnement, eller er du bare medlem ligesom mange andre? – Hjemmetræning kan være et godt alternativ. Diskussionen om TV-pakker er meget oppe i tiden, og du vil sandsynligvis kunne spare penge ved at streame TV i stedet. Er du medlem af den rette A-kasse, eller vil det kunne betale sig at skifte til en billigere? Benzinudgiften kan måske skæres ned, hvis du begynder at cykle lidt mere, og fastfood er også et sted, hvor de fleste ville kunne spare penge.